Rengør med rengøringsmiddel eller “grønt” med rent vand? Hvorfor ikke begge dele. Nilfisk har tænkt fremadrettet og har finpudset kunsten med at rengøre gulve effektivt og miljøbevidst. Resultatet: Rent møder grønt i det suveræne og justerbare Ecoflex system.
Grønt
For at gøre det nemmere at rengøre “grønt”, har Nilfisk udviklet Ecoflex systemet. ‘En-maskine-klarer-alt’ løsningen sikrer effektivitet og bæredygtighed, lige der hvor det er nødvendigt. Det grønne vandbesparende niveau håndterer regelmæssig rengøring med minimal belastning og uden brug af rengøringsmiddel. Med kun 1 liter vand dækker Ecoflex systemet effektivt overflader op til 60 m². Ecoflex systemet kan monteres og integreres i brugen af de fleste Nilfisk gulvvaskere.
Fleksibel
Forskellige underlag kræver forskellig rengøring. Ved at anvende den helt rigtige kombination af børstetryk, vand, eller rengøringsmidler, er Ecoflex systemet den professionelle og grønne løsning til enhver rengørings opgave. Ecoflex systemet skifter ubesværet mellem forskellige rengørings intensiteter med et enkelt tryk på en knap. Det yderst brugervenlige kontrolpanel giver dig mulighed for at tilføje ekstra styrke til stærkt snavsede overflader, flisegulve, beton eller epoxy gulve.
Nemt og enkelt
Ecoflex kontrol panelet er specielt designet til skiftende brugere, der ubesværet og problemfrit kan arbejde sig igennem skiftende rengøringsopgaver Det enkle one-touch system på Ecoflex kontrol panelet gør det nemt for den travle operatør at vælge den helt rigtige rengørings indstilling til opgaven. Standard indstillingen er grøn, vandbesparende og uden rengøringsmiddel, men kan nemt reguleres til den rette intensitet – herunder et minuts ekstra power.
Tidsbesparende
Det justerbare Ecoflex system sikrer, at du ikke skal køre over gulvet og rense det flere gange. Det er nemt og hurtigt at skifte mellem forskellige niveauer af rengøringsintensitet. Desuden spildes der ikke kostbar tid med at skifte vand eller genpåfylde tanken, når maskinen kører på den lange bane. En tankfuld rent vand holder længe, og der er altid rent frisk vand ombord - fordi vand og vaskemiddel først blandes nede ved børstedækket.
Afslørende testresultater
Der findes andre fabrikater af gulvvaskere, der har udviklet økologiske systemer f.eks. med ioniseret vand, der aggressivt angriber og nedbryder snavset uden brug af kemi. Men ikke alle slipper lige godt fra opgaven. Det fremgår af en testrapport udfærdiget af flere uafhængige laboratorier i USA, der har testet en gulvvasker med øko-system og ioniseret vand op mod Ecoflex fra Nilfisk. Testresultaterne viste konsekvent at rengøring med ioniseret vand ikke engang gav bedre ydeevne end almindeligt postevand og slet ikke i forhold til almindeligt vand tilsat kemi.
Se Ecoflex - Green meets Clean brochure
One Touch
One TouchTM funktionen kan du f.eks. bruge, når du kører i et gangareal med lav tilsmudsning, hvor der ind imellem optræder pletter eller særligt belastede områder f.eks. ved indgangspartier. Med et enkelt tryk på kontrolpanelet, sætter du den økologiske rengøring ud af kraft, og giver det snavsede område 60 sekunders ekstra boost. Boostet maksimerer børstetryk, vandmængde og kemidosering, og er opgaven løst på mindre end de 60 sekunder, trykkes blot på knappen og maskinen vender tilbage til den økologiske rengøring igen.